Rich Snippets
Rich Snippets eller rige uddrag er søgeresultater i Google tilføjet yderligere informationer. Google indlæser normalt disse informationer fra strukturerede data, fundet i sidens kildekode. Der findes i dag mange forskellige snippet-formater.
Hvad er Rich Snippets?
Rich Snippets (rige uddrag) er yderligere informationer i form af tekst, data eller visuelt indhold, tilføjet Googles almindelige søgeresultater. Google får Rich Snippet data fra strukturerede data – så som Schema markup – i din sides HTML.
Med Rich Snippets kan du gøre dine søgeresultater i Google mere iøjefaldende, hvilket kan betyde, at flere brugere vælger dig fremfor en konkurrent.
De kan endvidere integreres på mange forskellige måder og med forskellige snippet-formater. Formatet afhænger af typen af indhold der promoveres. F.eks. kan en anmeldelse af et produkt fremmes, ved at der tilføjes stjerner og en nummerrisk rating.
Men på trods af at du med strukturerede data, kan give dine søgeresultater et visuelt boost, så er det altså ikke en direkte rankingfordel. Dette blev bekræftet i en udtalelse fra Google tilbage i 2018:
Google (oversat): Strukturerede data giver dig ikke en rankingforøgelse, men kan hjælpe rankings (kilde)
Teknikken har derfor ikke direkte påvirkning på din websides rangering. Indirekte er der dog flere fordele, som gavner din websides SEO og dermed også placering.
Hvorfor er Rich Snippets vigtig for SEO?
Rich Snippet resultater er generelt mere iøjnefaldende end almindelige søgeresultater. Dette kan lede til en højere organisk CTR og mere trafik, fordi dit søgeresultat er det mest “attraktive klik” i Googles søgeresultater.
Her er et eksempel på en Rich Snippet:
Google kan præsentere en Rich Snippet som denne, på baggrund af struktureret markup som f.eks. Schema, fundet i din websides HTML.
Rich Snippets er også vigtige, fordi de giver brugerne et smugkig af dit indhold. Dette kan lede til mere kvalificeret trafik og dermed reducere antallet af afvisninger, hvilket tilmed er et godt signal at sende til Google.
Derudover kan rige uddrag kan bidrage til, at skabe et billede af tillid og troværdighed omkring dit brand.
Hvordan får du Rich Snippets?
I de næste afsnit kan du blandt andet læse mere om, hvordan du vælger et Rich Snippet-format og implementerer strukturerede data på din hjemmeside. Sidst men ikke mindst, hvordan du tester og validerer din markup.
Vælg et Rich Snippet format
Det første du skal starte med er, at identificere hvilket Rich Snippet-format du ønsker. Derefter kan du bruge struktureret data, der er markup designet til, at omdanne dine normale søgeresultater til rige uddrag.
På Schema.org kan du finde et stort katalog af markups. Alle er designet til en bestemt type indhold men flere – så som TravelAgency og Book – er forbeholdt visse brancher og websitetyper.
Nedenfor kan du se de mest almindelige typer af Rich Snippets.
Anmeldelser (Review): Viser en stjerneklassificering og rating fra 1-5. Dette kan være på baggrund af en individuel anmelder eller en sammenlægning af flere anmeldere.
FAQ-side (FAQPage): Viser en eller flere ofte stillede spørgsmål. Både spørgsmål og svar bliver vist direkte i Googles søgeresultater.
Opskrift (Recipe): Viser vigtige informationer relateret til opskrifter. Dette kan være hvor lang tid det tager at forberede retten, anmeldelser, antal kalorier og et billede af retten.
Produkt (Product): Viser produktinformationer så som produktets navn, pris, lagerstatus og produktbilleder.
Organisation (Organization): Viser nøgleinformationer omkring din organisation. Dette kan være dit firmanavn, adresse, telefonnummer og åbningstider. Denne markup hjælper også Google med, at forstå en organisations stamdata.
Video (Video): Viser videoer og hjælper samtidig Google med at forstå, hvad dit videoindhold omhandler.
Event (Event): Viser vigtige informationer omkring arrangementets data, lokation med mere.
Der findes dog mange flere formater end dette, men de gør sig gældende for specifikke websites, ligesom typen med opskrifter ovenfor. De resterende kategorier er:
- Nyheder, medier og underholdning
- Bøger
- Uddannelse
- Datasæt
- Begivenheder
- Jobrelateret indhold
Hvis du finder en kategori, som du mener er relevant for dig, så tag et kig på Google guide til visningsfunktioner og vurder så, om det er noget du vil gå videre med.
Når du har udvalgt de Rich Snippet-typer som matcher dit website og indhold, så er du klar til, at gå i dybden med strukturerede data på dit website.
Forstå strukturerede data
Stukturerede data er kode skrevet i et specifikt format, som hjælper søgemaskiner med at forstå dit indhold. Google kan dermed trække disse data ud af dit indhold og præsentere det i et rigere resultat (rich result).
Forestil dig at du har et website med en masse opskrifter. Uden strukturerede data, så vil Google have svært ved at forstå, hvor lang tid det tager at forberede maden, hvilke ingredienser der bruges, hvor mange kalorier den er på og opskriftens fremgangsmåde.
Det er her strukturerede data har sin styrke. Ved at implementere Recipe-markup på siden med opskriften, kan du fortælle søgemaskiner hvad der er hvad i din opskrift. Og med denne identifikation kan Google præsentere din opskrift som en Rich Snippet.
Implementer strukturerede data med Schema markup
Med en grundlæggende forståelse af hvad strukturerede data er, så er du klar til selve implementeringen på dit website. Der findes flere måder at gøre dette på. Den mest brugte og foretrukne måde er at bruge Schema.org markup.
Schema markup understøttes af de største søgemaskiner, herunder også Bing. På Googles egen vejledning, kan du holde dig orienteret med, hvad der understøttes.
Find nu den type af markup, som du ønsker at bruge på Schema.org. På siden er der både guidelines og eksempler på, hvordan du tilføjer markup af dit indhold og ved brug af 3 forskellige formater:
- Microdata
- RDFa
- JSON-LD
Vi anbefaler altid du benytter JSON-LD formatet. Ikke nok med er det formatet som Google anbefaler, det er også formatet som er nemmest af vedligeholde. Microdata og RDFa er mere tilbøjelig til at skabe markup-fejl, da det skal tilføjes på de individuelle elementer i din HTML-kode. Fejl kan kan f.eks. opstå når du opdaterer dine sider.
JSON-LD er en samlet javascript-kode, der tilføjes og vedligeholdes ét sted i din sides HTML-kode. Denne implementeres så i <head>
sektionen på dit website. Og vil du gøre det nemmere for dig selv, så kan du med fordel bruge en schema markup generator så som denne. Her kan du f.eks. hurtigt generere en FAQ Page markup som denne:
<script type="application/ld+json">
{
"@context": "https://schema.org",
"@type": "FAQPage",
"mainEntity": [{
"@type": "Question",
"name": "Er det svært at implementere denne markup?",
"acceptedAnswer": {
"@type": "Answer",
"text": "Nej, slet ikke. Der findes mange plugins og schema generatorer."
}
},{
"@type": "Question",
"name": "Benytter SEO-eksperter FAQ markup?",
"acceptedAnswer": {
"@type": "Answer",
"text": "Ja det er en populær taktik. Udover at det kan give ekstra værdi i søgeresultaterne, så er det en markup type der passer ind på mange indholdstyper."
}
}]
}
</script>
Bruger du WordPress, så findes der også mange plugins, der kan hjælpe dig med at tilføje markup på dine sider.
Herefter kan du eventuelt bruge Google Tag Manager til at implementere koden. Her er det blot vigtigt, at du kun implementerer kode for indhold som er synligt for brugere, da det ellers strider imod Googles guidelines for den valgte schema-type.
Du må f.eks. ikke benytte FAQ-markup til annonceringsformål og værdierne i koden skal være skrevet af dit website.
Test med Googles testværktøj til strukturerede data
Som det sidste kan du verificere, at den markup du netop har implementeret, også er korrekt. Google har gjort denne proces nem, ved at stille 2 værktøjer til rådighed:
Værktøjerne kan bruges på 2 måder. Du kan indtaste URL’en til den side hvor din markup findes. Alternativt kopiere sidens HTML og indsætte den under kodestykke i den indledende dialogboks.
Herefter klikker du blot på kør testen eller test webadresse.
Google vil nu vise dig den strukturerede data, som blev fundet på siden. Du vil også kunne se, om der er nogle fejl eller advarsler til din markup. Med det sidstenævnte værktøj kan du også få bekræftet, om siden er kvalificeret til udvidede resultater.
Selvom din markup er korrekt, så kan Google ikke give garanti for, at den strukturerede data vil resultere i Rich Snippets. Men ved at den er korrekt, så har du givet dig de selv de bedste betingelser for at opnå Rich Snippets.
Hjælper Rich Snippets din SEO?
Rich Snippets skiller sig ud fra andre snippets. De er mere iøjnefaldende og appellerer brugeren til at besøge siden. Af samme grund hjælper de også din SEO, da disse snippets resulterer i en højere organisk click-through-rate (CTR).
Når en websides CTR stiger, så modtager du også mere trafik fra søgeresultaterne. Ikke fordi din websides placering har ændret sig, men fordi brugerne klikker på dit søgeresultat.
Den øget interaktion kan dog også på sigt, smitte af på din websides placering. Google vil nemlig bemærke, at brugerne foretrækker din webside over de andre. Dette kan lede til et boost i søgeresultaterne.
Rich Snippets har derfor en indirekte effekt på din SEO. Det skal heller ikke udelukkes, at strukturerede data som bruges til at opnå Rich Snippets, på sigt kan blive et direkte signal i Googles ranking-algoritmer. Dette er dog fortsat spekulation.
Hvad er rige uddrag?
Rige uddrag (rich results) er designet til, at fremhæve vigtige informationer og hjælpe søgemaskinerne med, at forstå en sides formål. Dette betyde i bund grund mindre gætteri for Google og mere relevante søgeresultater for brugere.
Indhold
Lær mere
Godt gået! Du har nu læst guiden "Rich Snippets" og er sikkert blevet meget klogere. Du er klar til at kaste dig over den næste lektion.